23948sdkhjf

Misforstået dyrevelfærd af fjerne buræg fra butikker

Burhøner har det meget bedre end fritgående høner, siger professor i bioetik.
Burhøner har det meget bedre end fritgående høner. Sådan lyder det fra tidligere formand for Dyreetisk Råd og professor i bioetik, Peter Sandøe til DR Sjælland.

- Når man ser på, hvordan det går med hønerne i det alternative system, så er der nogle alvorlige problemer. De bliver fjerpillet og hakker hinanden, så mange faktisk dør, før de bliver slagtet.

Ifølge professoren taler de rå tal deres eget sprog. 10 procent af hønerne i det alternative system dør, før de skal slagtes, mens kun 3,5 af burhønerne dør. Hos økologiske høner dør 6 procent.

- Der er altså tre gange så høj dødelighed i det alternative system, og burhønerne ser ud til at klare sig bedre, siger han til DR Sjælland.

I de frie systemer lever mellem 3000 og 15.000 burhøner i flok. Og det strider mod deres natur, mener professoren i bioetik. Og selvom det ikke er optimalt at have hønerne i bur, er det nærmere deres natur.

- De bure vi har i dag, er ikke de samme som i gamle dage. I dag har de adgang til redekasse, siddepind og skrabeareal. De fungerer i en naturlig flok som hønernes stammoder, bankiva-hønen, gør i junglen, siger Peter Sandøe til DR Sjælland.

På den lange bane er professoren enig i, at høner ikke skal være i bure. Men inden man afskaffer burhøner helt, bør der investeres i at finde de rigtige løsninger, så dødeligheden for de frie høner kommer lige så langt ned som burhønerne.

Senest ved udgangen af 2017 er det slut med at købe buræg i Netto, Føtex og Bilka.

I mandags oplyste Aldi, at butikskæden fjerner buræg fra de 230 danske butikker.

Og i går meddelte norske Rema 1000 så, at kæden følger trop.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079